SYC, Sønderborg

Udførselsår: 2024

Kunde: SYC

Arkitekt: 3D Inventar

Det var afgørende for sejlklubben, at indretningen af deres nye klubhus var fleksibel og kunne danne ramme om en række forskelligartede begivenheder, heriblandt større stævner og arrangementer samt mindre sammenkomster og klubaktiviteter. Klubhuset skulle desuden fungere som opholdsrum i dagligdagen for et par lokale børnehaver.

De små reoler på hjul fungerer som lette afskærmninger, der definerer og afgrænser små rum i det store rum. Sofamoduler kan sættes sammen på forskellig vis til flere mindre eller én større siddegruppe, alt efter behov.

Ved større arrangementer, hvor der er brug for flere stole og borde, rulles reolerne ud til væggen, og sofamodulernes bund sammensættes og danner base for et stort buffetbord.

Den store reol med siddeplads er tiltænkt børnene. Her opbevares hynder og skamler, som kan tages frem og bruges til leg og samling, og pakkes væk igen, når rummet atter skal indtages af klubbens medlemmer.

Materialerne er valgt efter høj slidstyrke, og farverne er holdt i lyse toner og i blå og grønne nuancer. Formerne er enkle og giver plads til, at klubben med tiden kan sætte sit eget præg på rummet i form af trofæer, billeder eller elementer fra minderige begivenheder samt relevant information til klubbens medlemmer og besøgende.

 



Gå tilbage

Lignende projekter

3D Inventar


Ellegårdvej 10 · 6400 Sønderborg
Tlf.: +45 73 12 10 00
mail@3D-inventar.dk

 

  

Følg os