Poul Stig, Næstved
I tæt samarbejde med designer Søren Johansen fra Stokwerk, udført snedkerarbejdet til Poul Stig Optik.
Indretningen er bygget op omkring specialfremstillet inventar i et organisk formsprog. Langs væggene løber svævende væghylder, der bevæger sig rundt i rummet i en bølgende form og skaber dynamik samt inviterer til opdagelse. Skræddersyede reoler med integreret LED-lys præsenterer brillestel på en elegant og overskuelig måde.
Diskområdet er udført i træ med runde, indbydende former, der bryder med de skarpe linjer og giver rummet karakter og varme. Den vægmonteret disk fungerer som et let og åbent arbejdsområde.
Butikken er placeret i en bygning uden traditionel facade, så oplevelsen begynder først, når man træder ind. Det organiske inventar binder butikken, og baglokalet sammen i et naturligt flow – både for kunder og personale – og understøtter butikkens visuelle udtryk.
Seerup Optik, Kolding
Seerup Optik i Kolding , design af Søren Johansen fra Stokwerk.
Den røde tråd mellem Seerup i Kolding og Herning er tydelig. Farverne og den behagelige atmosfære i rummet passer så fint sammen med den gode stemning, som personalet lægger for dagen.