SYC, Sønderborg
Det var afgørende for sejlklubben, at indretningen af deres nye klubhus var fleksibel og kunne danne ramme om en række forskelligartede begivenheder, heriblandt større stævner og arrangementer samt mindre sammenkomster og klubaktiviteter.
Klubhuset skulle desuden fungere som opholdsrum i dagligdagen for et par lokale børnehaver.
De små reoler på hjul fungerer som lette afskærmninger, der definerer og afgrænser små rum i det store rum. Sofamoduler kan sættes sammen på forskellig vis til flere mindre eller én større siddegruppe, alt efter behov.
Ved større arrangementer, hvor der er brug for flere stole og borde, rulles reolerne ud til væggen, og sofamodulernes bund sammensættes og danner base for et stort buffetbord.
Den store reol med siddeplads er tiltænkt børnene. Her opbevares hynder og skamler, som kan tages frem og bruges til leg og samling, og pakkes væk igen, når rummet atter skal indtages af klubbens medlemmer.
Seerup Optik
Seerup Optik er en butik i hjertet af Herning. Sammen med Stokwerk fik vi mulighed for at lege med farver, former og materialer, da vi skulle bygge og producere inventar til deres nye butik.